Sådan foregår begravelse hos os
Når du og din familie vælger en helt traditionel begravelse foregår det på den måde, at kisten nedsænkes i jorden. Vi ved, at det for rigtig mange kan være en svær periode at komme igennem, når man mister et familiemedlem eller en bekendt, der i mange år har stået en kær. Netop af denne grund gør vi vort ypperste for, at du som pårørende får de bedste muligheder for at sige et ordentligt farvel ved begravelsen.
Som pårørende står man altid tilbage med mange forskellige spørgsmål, og det kan til tider virke en smule overvældende. Derfor står vi klar – døgnet rundt – til at hjælpe jer med alt det praktiske omkring et dødsfald. Vi sørger bl.a. for, at kirken eller kapellet bestilles og dekoreres, vi bestiller blomster ved den lokale blomsterdekoratør, og vi står for at udfylde alle de nødvendige papirer.
Priser for begravelseshjælp
Honorar:
**Samtale, rådgivning, repræsentation, rådighed: 2450.- kr.
Tilrettelæggelse, udfærdigelse af kørepapirer samt bestilling hos eksterne: 1700.- kr.
*Indberetning af dødsanmeldelse og anmodning: 500.- kr.
*Indhentning af tilskud hos sygesikring og Danmark samt bogføring: 200.- kr.
Produkter:
Kiste inkl. Opredning: Fra 5450.- kr.
Urne: Fra 600.- kr.
Rustvognskørsel: Fra 1030.- kr.
Ekstra medhjælp: Fra 450.- kr.
Iklædning: 560.- kr.
Indbæring og opstilling i kirke/kapel: 475.- kr.
*Kan udføres selv og dermed spares.
**Kan delvist udføres selv og dermed spares.
Før du indgår en aftale med os, laver vi et prisoverslag, så i kan se præsis hvad vores assistance koster.
Begravelseshjælp via Udbetaling Danmark
Begravelseshjælp
Vi er selvfølgelig også behjælpelige med at søge begravelseshjælp via Udbetaling Danmark. Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Begravelseshjælpen udbetales som et engangsbeløb, du ikke skal betale skat af.
Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Begravelseshjælpen udbetales som et engangsbeløb, du ikke skal betale skat af.
Hvis afdøde var 18 år eller mere
Hvis afdøde var 18 år eller mere, kan du højst få 11.200 kr./11.400 kr. ( 2019/2020) i begravelseshjælp.
Begravelseshjælpen afhænger af formuen:
- Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællernes samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger 37.500 kr./38.200 kr. (2019/2020). Er afdødes eller ægtefællernes samlede formue over 48.700 kr./49.600 kr. (2019/2020), bortfalder begravelseshjælpen helt.
- Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger 18.800 kr./19.150 kr. (2019/2020). Er afdødes formue over 30.000 kr./30.550 kr. (2019/2020), bortfalder begravelseshjælpen helt.
I formuen indgår fx:
- indestående i banken
- pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier
- kontanter
- ejendomsværdi
- værdi af andele i andelsboligforeninger
- anparter og investeringsbeviser
- engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet – engangsudbetalinger indgår i formuen, selvom beløbet bliver udbetalt efter dødsfaldet
- dokumenteret gæld
Du skal være opmærksom på, at udgifter til bedemand, sammenkomst m.v. i forbindelse med begravelsen ikke indgår i opgørelsen af formuen.

Brug for hjælp?
- Vi hjælper døgnet rundt
- Åbent alle ugens dage
- Altid fast lav pris
Ring i dag på tlf. 45 86 02 49 eller udfyld vores formular.